Bloomit

Det er snart Valentinsdag! Bestil allerede i dag, så leverer vi til modtageren på Valentinsdag. Klik her

close icon

Mor husker altid dig, husker du mor? - Bestil inden det er for sent.

close icon
Knaphulsblomster til gommen til bryllupsfesten

Knaphulsblomster til gommen til bryllupsfesten

Jul 19, 2024 | Inspiration

Til bryllupper er det ikke kun bruden, der bærer blomster, det gør gommen som oftest også. Det er dem, vi kalder knaphulsblomster eller brystbuketter.

 

Bliv inspireret til, hvilke muligheder, der findes til manden, og læs hvilke overvejelser, du bør gøre dig, inden du bestiller knaphulsblomster.

 

brudebuket, brudepigebuket og knaphulsblomst i gammelrosa farvenuanceSæt med matchende brudebuket, brudepigebuket og knaphulsblomst

 

Hvordan ser en knaphulsblomst ud?

Knaphulsblomster kaldes også brystbuketter, da den skal placeres på mandens øvre bryst. Sådan en knaphulsblomst kan se ud på mange forskellige måder. Typisk er det en enkelt blomst og lidt grønt, som matcher blomster og grønt i brudebuketten, der er bundet sammen med en speciel nål.

 

Nålen er nem at sætte på mandens revers, og der behøver ikke at være et knaphul i reverset, da knaphulsblomsten er lavet til at være fuld synlig. Der er ikke noget, der skal gemmes væk i et knaphul.

knaphulsblomst eksempel forside og bagsideForside og bagside


Hvem bærer knaphulsblomster?

Det plejer at være gommen, der bærer en knaphulsblomst. Men ofte er det også brudens far, gommens far, gommens forlover og de nærmeste mandlige venner af brudeparret.

 

Matchende brudebuket og knaphulsblomster

Knaphulsblomsten kan se lige så forskellige ud, som selve brudebuketten. En hovedregel er, at knaphulsblomsten indeholder blomster og grønt, som brudebuketten også er bundet af. På den måde skabe der en fin rød tråd i mellem binderierne.

 

Et par eksempel herpå.

Brudebuket og knaphulsblomst med roser og brudeslør i gammelrosa farvenuancer

En romantisk og levende brudebuket med mange forskellige blomster i en gammelrosa farve nuance. Knaphulsblomsten er lavet med lidt af de samme blomster så de matcher hinanden flot.

 

I denne serie kan du også finde en brudepigebuket, som typisk er en lidt mindre buket end brudens. Størrelsen afhænger selvfølgelig også af om det er voksne eller børn der skal være brudepiger, og størrelsen laves derefter. 

 

 

brudebuket i grøn og rød og knaphulsblomst der passer til.

Her er knaphulsblomsten bundet af en storhovedet rød Rose, Hortensia og lidt Sankthansurt. Som grønt har man lagt blomsterne på et efeublad. Stilkene er samlet med hvidt silkebånd.

 

Brudebuketten indeholder de samme farver og blomster, og den røde tråd imellem de to binderier er herved bibeholdt.

 

 

brudebuket og knaphulsblomst i blå og hvide farver

Knaphulsblomst og brudebuket er her lavet i et lidt mere vildt og moderne udtryk med et lidt mere let og naturligt udtryk.

Der er lidt mere liv med det vilde grønne, som gør buket og knaphulsblomst mere levende.

 

Skal du bære noget blåt som traditionerne siger, så kan du gøre det ved at vælge en buket som denne, i blå og hvide farver. 

 

 

Brudebuket med calla og knaphulsblomst

En knaphulsblomst bundet af en Calla, hvor stænglen er pyntet med græs, bånd og trækugle i enden i matchende farve som blomsten.

 

Brudebuketten er også lavet af de samme calla, så det hele fremstår som et sæt. 

 

 

Se lidt af udvalget her

Vores helt friske nyhed med både brudebuket, brudepigebuket og knaphulsblomst.

 

Find mere inspiration til brudebuketter på vores blosgpost Få inspiration til at vælge din brudebuket.

 

Se hele udvalget af brudebuketter og knaphulsblomster

Du er også altid velkommen til at tage kontakt til vores kundeservice på [email protected] eller 35858012, de kan guide og hjælpe hvis du har andre, end de viste ønsker til bryllupsbinderier på shoppen.