Sådan holder du bedst din buket i sommervarmen
Sommeren er over os, og du skal nu være ekstra opmærksom på dine blomster, da de kræver ekstra pleje. Det betyder, at blomsterne skal have skiftet vand oftere, snitte stilkene og fjerne blade fra blomsterstilkene.
Vi vil guide dig til, hvordan du passer dine blomster bedst her i sommervarmen.
Udskiftning af vand
Det er vigtigt, at du skifter vand en gang om dagen! Det kan lyde af meget, men ligesom, at vi har behov for mere vand i sommervarmen har dine blomster det også. Når du skifter vand er det vigtigt, at du renser vasen og snitter stilkene. Det giver blomsterne en ny snitflade, og giver blomsterne bedre mulighed for at absorbere vandet og mindsker væksten af bakterier. Det er også vigtigt, at vandet går helt op til bindingspunktet i buketten, så er du sikker på at alle stilkene kan nå vandet. Hvis du kan se, at vandet forsvinder så må du gerne fylde noget mere i.
Skru ned for solen
Det er dejligt når solen skinner, men ligesom at vi nogle gange foretrækker skyggen gør dine blomster det også! Faktisk kan de bedst lide at stå et sted, hvor der er skygge. Dine blomster kan faktisk risikere at dehydrere, hvis de står direkte i solen, da vandet i bladene fordamper hurtigere.
Om natten skal du stille buketten et køligt sted. Køleskabet er oplagt sted, men det er dog for koldt.
Frugt er lækkert, men ikke for dine blomster
Det lyder måske lidt mystisk, at du skal være opmærksom på, om din buket deler rum med frugt. Frugt som bananer og æbler indeholder et stof, der modner blomsterne i buketten hurtigere, og det vil vil helst gerne undgå, så buketten kan holde længst muligt.
Vi håber, at du blev klogere.
God fornøjelse
Hilsen Pernille og Katrine
Du kan også læse vores blogopslag, hvor vi tester vigtigheden af, at du husker at passe din buket - Læs blog opslaget her