Bloomit
Blomster til begravelse | Hvad skal jeg vælge og hvad koster det?

Blomster til begravelse | Hvad skal jeg vælge og hvad koster det?

Oct 27, 2021 | Vi guider

Blomster til begravelse - hvad skal jeg vælge, og hvad koster det? 

Et spørgsmål, vi ofte får i forbindelse med begravelser, er: Hvilke buketter skal jeg vælge, og hvad koster det? Vores svar afhænger af flere forhold, men det vigtigste for os er, at hilsenen der gives, afspejler afsenders relation til afdøde og/eller efterladte.

 

Nærmeste pårørende giver almindeligvis det største og flotteste. Fjerne venner og bekendte sender en hilsen, der er mindre. Dette er, fordi blomsterhilsenerne lægges, så det største ligger nærmest kisten, og de mindre følger efter.

 

Placeringen af blomsterhilsenerne symboliserer relationen til afdøde og/eller efterladte. 

 

Bårebuket af blandede roser med hvid baggrund

 

Hvad koster en bårebuket eller båredekoration?

Har nærmeste pårørende et lille budget, anbefaler vi, at fjerne og mere velbeslåede venner og bekendte tager højde for dette, når hilsenen vælges. Sådan, at nærmeste pårørende ikke overgås og overstråles.

 

Med ovenstående in mente afhænger svaret også af, hvilket produkt der ønskes. De forskellige typer af produkter (bårebuket, begravelsesbuket, båredekoration, hjerte, krans eller kistepynt) kan inddeles i prisintervaller. Priser på bårebuketter først: 

 

  • Bårebuketter og begravelsesbuketter laves typisk i intervallet kr. 200,- til ca. 1.000,-. Denne type begravelsesbinderi er det sikre men flotte valg, når der skal vælges blomster til begravelse. Bårebuketter kommer i mange forskellige størrelser og opsætninger og kan laves med mange forskellige blomster. Bårebuketten er et ideelt valg til dig, der gerne vil medbringe en sidste blomsterhilsen til begravelsen eller bisættelsen, også selv om du ikke havde en tæt relation til afdøde.

 

  • Båredekorationer laves typisk fra kr. 600,- og opefter. Båredekorationen er en klassisk begravelsesblomst. Båredekorationen er som oftest større og mere fyldige end bårebuketten og et stilfuldt valg for både nære pårørende og fjerne bekendtskaber.

 

  • Hjerter findes i mange størrelser, de allermindste kan laves fra ca. kr. 300 – 400,- og opefter. Hjertet er et af de mere unikke og utraditionelle opsætninger. Ikke desto mindre er det et utroligt sødt og respektfuldt begravelsesbinderi, for hvad udtrykker kærlighed mere end en blomsterkrans formet som et hjerte? Hjertet er et perfekt valg, hvis man havde et tæt forhold til afdøde.

 

  • Krans på halmbøjle laves fra ca. kr. 1000,- og opefter. Kransen er et smukt blomsterdesign, som skiller sig ud fra de mere traditionelle blomsterkompositioner. Kransen ser smuk ud både i selv men også oven på kisten. Fordi kransen er mere kompleks at binde, har den også en tilsvarende højere pris. Kransen er et godt valg for familiemedlemmer og nære relationer, der gerne vil sige farvel med en helt speciel dekoration.

 

  • Kistepynt* kr. 150,- og opefter. En almindelig kistepynt må dog regnes at koste fra ca. 1200 kroner og opefter. Kistepyntet er den blomsterdekoration, som lægges oven på kisten. Kistepynt varierer i størrelse, form og udtryk men dækker som regel enten dele af eller hele låget. Det er kutyme, at det er de nærmeste pårørende, som anskaffer kistepyntet.

 

  • Oasiskrans kan laves i mange størrelser, de allermindste kr. 600,- og opefter.

 

 

Uanset valget af produkt, så har det ønskede udtryk, krav til blomstersorter og farve også en indflydelse på prisen. Fordi udtrykket har indflydelse på tiden, det tager at producere, og blomster i sæson er billigere, end når de er uden for sæson. Gult er for eksempel dyrt til påske og væsentligt billigere til jul.

"Se udvalget af båredekorationer" knap

 

flot bånd begravelse

 

Hvad koster en bårebuket med bånd?

På alle ovenstående produkter kan der monteres et bånd med en hilsen på. Et hvidt bånd koster fra kr. 150,- for to båndender og 75,- for ekstra båndende. Det er dog muligt at vælge mellem flere farver, så du får et, der passer til din begravelsesblomst. 

 

Ønsker du bånd på hilsenen, så skal der tages højde for proportionerne. En bårebuket til 200,- kommer hurtigt til at se lille ud med et bånd, der typisk ikke fås smallere end 75 mm. Her kan det være et bedre æstetisk valg at undlade båndet. Men hvad man vælger at gøre, er helt og aldeles op til en selv, så længe det er respektfuldt for afdøde og de efterladte. 
Har du et stort ønske om at få et bånd på en bårebuket, så vælg en pæn bårebuket som koster minimum 400 kr. og tilvælg båndet, så vil proportionerne passe sammen blomster og bånd i mellem.

 

Ved du ikke, hvad du skal skrive på begravelsesbåndet? Så læs vores guide og få idéer til, hvad der skal stå på båndet. 

"Find inspiration til båndtekst" knap


 

*Kistepynt:  her er mange muligheder og de laves i alle prisklasser fra få hundrede kroner til mange tusinde. Kistens størrelse har betydning for hvad der kan laves. Er det en nyfødt, så er kisten lille og er det en voksen så er kisten typisk noget større.  En kiste kan pyntes med alt fra en enkelt blomst til store dekorationer og ranker rundt på siden af kisten.