Bloomit

Det er snart Valentinsdag! Bestil allerede i dag, så leverer vi til modtageren på Valentinsdag. Klik her

close icon

Glæd kvinden i dit liv til Mors dag. Bestil og få leveret din blomsterhilsen d. 13. eller 14. maj! Bestil her

close icon
Oplev magien - tag forårets grene med indenfor

Oplev magien - tag forårets grene med indenfor

Jan 24, 2023 | Inspiration

Foråret er godt på vej og naturen bugner af træer og buske, som er fyldt med små knopper. Du kan med fordel fremskynde knopperne til at springe ud ved at tage dem med indenfor lade dem sprede forårsstemning.

 

Det eneste du skal gøre, er at gå ud finde grene fra de træer og buske, som du synes er flotte og klippe dem ned i en passende længde til din yndlingsvase (vi anbefaler, at du anvender et ørnenæb til de tykke grene og ellers en beskæresaks). Fyld derefter vasen med varmt vand og stil den et varmt sted i dit hjem. I løbet af få dage forvandler de kedeligste brune grene sig til de mest vidunderlige og velduftende grene med de smukkeste blomster, som med garanti bringer endnu flere forårsfornemmelser ind i dit hjem. 

 

Grene fra blommetræer springer ud og dufter af skøn forår

Vi vil nu vise jer et lille udpluk af de grene, som vi har i vores egen have, og som vi har valgt at tage med ind. Hvis du ikke har en have eller kender nogen, der har en have, som du kan gå på jagt i, findes der heldigvis mange store naturområder, der også bugner af grene, som bare venter på at komme med indenfor og bringe duft og farve indendøre. Dog skal du være opmærksom på, at du ikke må klippe grene ned i offentlige parker. 

 

Selvom vi til daglig arbejder med blomster, bliver vi gang på gang overvældet af, hvor lidt der skal til for, at der kan opstå magi. 

Se lige her hvad der kan ske på blot tre dage!

Nøgne grene på et frugttræ. Fotograferet om vinteren.

Billedet viser blommegrenene udenfor i marts måned.

 

Grene med hvide blomster placeret i en vase.

Blot 3 dage efter ser grenene sådan ud. De står med de fineste små hvide blomster og grønne knopper. Man kan ikke andet end blive glad.

 

Close-up på grene med hvide blomster i glasvase.

De dufter tilmeld himmelsk og spreder en fantastisk forårsstemning i det rum hvor grenene står og blomstrer.

 

Hvornår springer frugttræer og andre buske og træer ud?

Vi har lavet et lille udpluk til jer, der viser hvornår frugttræerne og andre træer blomstrer. På den måden kan du måske nå at få et par grene indendørs inden, at de springer helt ud. Dermed kan du også nyde det magiske ved at se knopperne springe ud:

 

Februar:

Magnolia

 

Marts:

Vårguld, Forsythia 

 

April: 

Mirabel, Prunus cerasifera

 

Maj:

Slåen, Prunus cerasifera

Fuglekirsebær, Prunus avium

De fleste hække

Magnolie, Magnolia

Japansk kirsebær, Magnoliophyta

Pæretræer

Hvidtjørn, Crataegus laevigata

Æbletræer

Syrener, Syringa vulgaris

 

Som sagt, er dette bare et lille udpluk af de mange flotte træer, som snart går i blomst, og som du med fordel kan tage med indenfor.

 

Del meget gerne billeder af dine forårsgrene på de sociale medier og tag Bloomit - det er så skønt at se når I træder ind i og også nyder planternes forunderlige og magiske verden.

 

God jagt og god fornøjelse fra Pernille og Katrine