Bloomit

Det er snart Valentinsdag! Bestil allerede i dag, så leverer vi til modtageren på Valentinsdag. Klik her

close icon

Mor husker altid dig, husker du mor? - Bestil inden det er for sent.

close icon
Moderne stueplanter

Moderne stueplanter

Sep 28, 2017 | Inspiration

Opdateret den 8. august 2022.

Det er næppe en nyhed at de grønne planter har genvundet pladsen i de danske hjem, efter at have været et no-go i en del år. De grønne planter er super populære og man kan særligt se det på de sociale medier hvor der flittigt bliver delt indretningsbilleder hvor de grønne planter optræder.

Men hvilke planter skal man vælge? Vi har listet de fem mest populære stueplanter netop nu.

 

1.Fingerphilodendron (Monstera deliciosa)

Monstera i lerpotte

Du har sikkert set den i et boligblad, på de sociale medier eller hjemme hos dine venner. Den er blevet så populær at den ses alle vegne og vi kommer således heller ikke udenom den her på listen.

Udover at den er ret smuk og skulpturel i sit udtryk med de store blade og lange luftrødder, så er den rigtig godt for indeklimaet. Det kan godt ligne at man skal have virkelig grønne fingre for at lykkes med at have den stående længe, men den er faktisk forholdsvis nem at passe og skal kun vandes 1-2 gange om ugen.

 

2. Pilea (Pilea peperomioides)

Udvalg af pilea på hylde

Den er heller ikke til at undgå på de sociale medier. Den er meget populær og der var en overgang så stor efterspørgsel på Pilea planter, at gartnerne havde svært ved at følge med.

Den står nu efterhånden i de fleste hjem og forskønner indretningen med sine smukke grønne blade. Pileaen stammer oprindeligt fra Kina, og har deraf også et af sine kaldenavne – kinesisk pengetræ.

Du holder let planten, også selvom du måske ikke har grønne fingre. Den vil gerne stå solrigt, dog ikke i direkte sol. Den skal stå et stykke fra tændte radiatorer. Vand den jævnligt, men uden at overvande, for det tåler den ikke – hellere til den tørre side.

 

3. Oliventræ

Oliventræer er dekorative i indretningen med sine grå-grønne blade og sin buskede vækst.

Oliventræer egner sig ikke særligt godt til at stå indendørs i den tørre luft, men fordi planten minder os så meget om sydens sol og ferie, så er planten blevet populær som stueplante.

Læs her hvordan du holder oliventræer udendørs i krukker

 

4. Citrustræ

Citrontræer

De flotte citrustræer fås i en del forskellige sorter, men fælles for dem alle er at de står med fine små, duftende blomster og bagefter sætter dekorative citrusfrugter. De skaber en skøn middelhavsstemning som der hvor de oprindeligt kommer fra. I sommerhalvåret kan du med fordel have træet stående udendørs, for så i efteråret og vinteren placere det indenfor. Det vigtige her er at træet får så meget sollys som muligt og at du er opmærksom på hyppigere vanding pga. indeklimaets tørre luft. Stil gerne citrustræet på gulvet, da de ofte fylder mere end de gængse stueplanter på markedet.

Ikke alle er citrustræer bærer spiselige frugter, så vær opmærksom på dette, hvis du ønsker et citrustræ hvor du kan plukke frugterne og bruge i madlavningen.

 

5. Kaktus

2 kaktusser i hvide lerpotter

Det er en bred betegnelse for alle de ørkenplanter der skal tørre ud i mellem vandingerne. De har tit nogle stride pigge og så fås de i et hav af forskellige størrelse. Det aller bedste ved kaktus planter er, at de er så vanvittigt nemme at passe. Udover det, så er de yderst dekorative, da de fås i forskellige farver, former og størrelser, så de kan passe ind i de fleste indretninger.

 

Se vores udvalg af planter lige her.