Bloomit

Det er snart Valentinsdag! Bestil allerede i dag, så leverer vi til modtageren på Valentinsdag. Klik her

close icon

Glæd kvinden i dit liv til Mors dag. Bestil og få leveret din blomsterhilsen d. 13. eller 14. maj! Bestil her

close icon
Oliventræer | Pasning og pleje udendørs

Oliventræer | Pasning og pleje udendørs

Oct 04, 2016 | Vi guider

Senest opdateret den 30. april 2019.

 

Et oliventræ kan stå i den samme krukke i mange år, det kræver dog, at det bliver plejet godt. Det er altafgørende, at oliventræet plantes i den rette jordbund, og ikke bliver udsat for hård frost i vintermånederne, hvis du vil have flotte oliventræer år efter år. Det skal plantes i den rigtige jordtype, og krukken skal have en god størrelse.

 

Plant dit oliventræ i den rigtige jord

De oliventræer man kan købe i Danmark, står ofte plantet i en meget tung og leret jord. De behøver dog ikke nødvendigvis at plantes i tung en jord, da det er vigtigt, at rødderne kan få ilt. Jord som er afstemt til fx citrus- og oliventræer, er den ideelle jord. ’Middelhavsjord’, som det kaldes, har en PH-værdi, der passer til oliventræer, så de nemmere kan optage jern fra jorden.

 

Jern er med til at give planternes blade den flotte grønne farve. Jorden er opbygget af vasket grus, ler og lava, så den har karakter som den jord, oliventræerne naturligt vokser i i middelhavsområdet, hvor de dyrkes på kæmpe udendørsarealer.

 

flotte træer

 

Vælg den rigtige krukke

Oliventræer kan vokse mange år i den samme krukke. Udvælg derfor med stor omhu, hvilken krukke du vil plante dit oliventræ i. Det har ikke godt af at blive omplantet for tit. Det er vigtigt, at der er hul i bunden af krukken, så overskydende vand efter vanding nemt kan ledes væk fra jorden.

 

Den største trussel mod oliventræer er nemlig overvanding. De klarer nemt en let udtørring, hvorimod en overvanding kan være den sikre død. De små blade er nemlig skabt til at forhindre en stor fordampning.

 

Gød jævnligt oliventræerne

Du køber den rette gødningsblanding i et havecenter eller en planteskole. Blandingen kaldes citrusgødning, og den er tilpasset til citrus- og olivenplanter.

 

frugterne er sure

 

Få oliventræerne til at overvintre

Oliventræerne gror, som tidligere beskrevet, i middelhavsområdet, hvor klimaet er anderledes end i Danmark. Derfor er det vigtigt, at de tages ind fra haven eller altanen, inden den hårde vinterfrost melder sin ankomst, da de selvsagt ikke kan klare den kulde, som den danske vinter ofte byder på.

Bliver vinteren mild, kan oliventræerne godt overvintre ude, og her kan du tage følgende forholdsregler for at få succes:

  • Træk krukken tæt på husmuren og i læ. Her er der højere temperaturer end i haven.
  • Hvis du har drivhus, kan oliventræet opbevares dér, hvor det pakkes godt ind i bobleplast (Især jorden i krukken skal være godt pakket ind).

 

Bliver vinteren hård med bidende kulde, så er oliventræerne nødt til at blive flyttet til et varmere miljø (dog ikke højere temperatur end 10 grader). Et oplagt sted er en vinterhave, udestue eller en garage, hvor der er vinduer. Det er vigtigt, at planten får sollys, selvom den er sat indendørs.
Har du ikke mulighed for at opbevare oliventræet indendørs andet end i stuetemperatur, så må det være den sidste løsning.

 

Oliventræet har ikke de optimale betingelser inde i huset, da temperaturen ofte er for høj og fugtigheden for lav. Derfor vil du nok opleve, at planten smider alle sine blade. Frygt dog ikke, det betyder ikke, at planten er gået til. Du kan nemt teste det ved at klippe i en af grenene for at tjekke, at den er grøn indeni og saftspændt.

 

Hold igen med gødningen henover vinteren og ligeledes med vandingen. Planten skal have lidt vand, men det er ikke meget, da fordampningen ikke er så høj i vinterhalvåret. God fornøjelse med dit oliventræ!

 

 

Vidste du, at Bloomit ikke kun har skønne blomster og gavekurve på hylderne?

"se vores udvalg af friske planter" knap