Bloomit

Det er snart Valentinsdag! Bestil allerede i dag, så leverer vi til modtageren på Valentinsdag. Klik her

close icon

Glæd kvinden i dit liv til Mors dag. Bestil og få leveret din blomsterhilsen d. 13. eller 14. maj! Bestil her

close icon
DIY: Påskedekorationer

DIY: Påskedekorationer

Apr 05, 2022 | Vi guider

Hvordan laver man påskedekorationer?

 

Dekorationer til påske, eller andre helligdage, kan laves på et utal af måder, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Vi har her lavet en guide til en dekoration, som er nem at lave. Den er lavet med step by step billeder, så alle kan være med. 

 

Til en påskedekoration, er det en ide at finde nogle af de ting, man forbinder med påske, at bruge det i din dekoration. Noget af det vi selv tænker på når vi snakker påske, er typisk æg, reder, fjer, naturting, grene og andet i den stil. Så tænker vi også oftest på farven gul. 

 

Med alle disse tanker på plads, har du et godt udgangspunkt til at gå i gang med din påskedekoration. Derudover er der selvfølgelig ting der er gode og have, afhængig af hvilken slags dekoration du skal lave.

Skal du bruge en skål, eller et andet form for underlag? Skal din dekoration indeholde friske blomster, skal du selvfølge bruge noget, der kan give dine blomster vand? Det kan være en vase, reagensglas, eller det grønne oasis produkt, som er lavet til at indeholde vand så du kan lave flotte dekorationer, der kan holde. 

 

I denne DIY guide laver vi en dekoration med masser af bark, reagensglas, vagtelæg, tykke grene og lidt friske blomster. Den laves så det er nemt at skifte blomsterne ud når de visner. På den måde kan du have glæde af din dekorationsbase i længere tid og pynte den igen og igen med nye friske blomster. Når så påsken er slut, er det også muligt at fjerne de æg og fjer du har brugt og måske endda genbruge den som en almindelig dekoration efterfølgende. 

 

Lad os gå i gang.  

 

Lav dine egne kreative påskedekorationer med vores idéer og tips

 

På billederne herunder kan du se hvilke materialer du skal have fat i til denne dekoration.

 Stiksav, bark, reagensglas, limpistol, vagtelæg

 

En stiksav (eller anden sav, der kan save grene over) reagensglas, elastikker, natursnor af en art, fjer, bark, vagtelæg, og værktøj som saks, kniv og grensaks. 

Derudover skal du selvfølgelig have de blomster klar som du kunne tænke dig og bruge. Vi har valgt påskeliljer, limonium, craspedia (trommestikker) og en form for grønt, her er det asparagus. 

Nu er du klar til at lave din dekoration, og vi vil på de næste 12 billeder guide dig, trin for trin, så din dekoration bliver en succes.

 

Først et billede af det færdige resustal, så du kan se hvordan slutresultatet bliver.

 

Det kommer her. 

 

Påskedekoration i bark og og andet natur materiale med gule blomster på grønt bord med træbaggrund
 

Her kommer en video af hele processen

 

 

 

Trin for trin guide

 

grene med stiksav på grøn bordplade, bark på bordplade

 

1: Dine grene, du har fundet i haven eller skoven, skal saves ud i stykker på mellem 10-15 cm. Det må gerne være forskellige tykkelse. De tyndeste er 2 cm. i diameter og de tykkeste er cirka 4 cm. i diameter.

Når du har lidt forskellige størrelser og længder har du nok. 

 

2: Tag 3-4 grene og nogle barkstykker så du stadig kan have det i hånden, og få sat din køkkenelastik rundt om. Det må meget gerne være en kraftig elastik af de bredde modeller. Sæt derefter dekorationen på din bordplade.

Du er nu klar til at fylde flere og flere gren og bark stykker ind. 

 

3: Fyld masser af barkstykker rund i kanten så du ikke kan se de tykke grene fra siderne, men kun de flotte barkstykker hele vejen rundt. Sådan fortsætter du indtil du har den ønskede størrelse. 

Kom gerne flere grene ind i mellem, men sørg hele tiden for at det er barken, der er yderst. 


bark og grene samlet som bunden til en blomsterdekoration på et grønt bord

 

4: Her har vi vurderet at vores bund er stor nok, den er cirke 18-20 cm. i diameter, men ønsker du en endnu større dekoration, laver du bare din større. 
 

5: Sæt dine reagensglas ned mellem dine grene og bark som du synes de skal placeres, det er meget godt de er lidt jævnt fordelt. Vi har sat 5 styks i vores 18-20 cm store bund. Du skal selvfølgelig bruge flere glas, hvis du laver din dekoration større. 

 

6: Fyld dine reagensglas med vand til cirke 1-2 cm. fra kanten. 

 

Bark og gren dekoration pyntes med blomster

 

7: Det første grønne arrangeres, her asparagus. En enkelt gren med 2 blade. 
 

8: Begynd at placer dine blomster som du ønsker det. Dine blomster behøver ikke at have samme højde, det kan godt give liv at noget stritter mere end andet. Det er vigtigt du bare prøver dig frem, og et godt råd er at starte med at dine stilke er lidt for lange, da du altid kan snitte mere af. Det er svært den anden vej. 

 

9: Når dine blomster er placeret kan du begynde at sætte lidt fjer ind hist og her. De sættes tilfældigt, både langs kanten i elastikken, men også i selve dekorationen. I dekoration kan du med fordel bruge limpistolen, så de bliver siddende ordentligt.

 

påskedekoration på grøn bordplade

 

10: Nu skal der placeres vagtelæg, dem ligger du ned i mellem blomster og grønt, og giver dem også gerne en lille klat med limpistolen. De fordeles jævnt rund omkring i dekorationen. 

 

11: Det sidste du skal gøre er, at få din natursnor rund om hele arrangementet. Vi har valgt en natursnor, og vi har klippet flere længder (4-5 stykker) som kan nå omkring og samles, så du kan binde en lille knude. Meningen er selvfølgelig at det gerne skal dække for den elastik du har brugt, så den ikke kan ses. Her bestemmer du selvfølgelig også selv hvilken slags snor, eller bånd du bruger. 

 

12: Det færdige resultat.

 

Påskedekoration i gule farver på grønt bord

 

Som sagt er det kun fantasien der sætter grænsen når du vil udfolde dig kreativt.

 

Rigtig god fornøjelse.

 

 

Påskedekorationer med blomster

 

Her er lige et par andre idéer til søde og enkle, lav selv påskedekorationer med bark og blomster. og husk alt efter hvilke blomster du vælger, kan udtrykket på dekorationen være meget forskelligt. Og der er ikke noget forkert. 

 

Dekoration af bark med ranunkler og perlehyacinter

 

Dekoration af bark med gule og blå blomster og forårsgrene

 

Dekorationen på billedet herover er lavet efter samme princip som den første dekoration vi har guide dig igennem.

 

Barkstykker er samlet i en køkkenelastik. Denne gang lidt større og vildere stykker, der er sat reagensglas mellem barkstykkernen, som blomsterne får vand fra. Også her er der til sidst sat et naturbånd rund om. Det giver et fint rustikt udtryk og er en god kontrast til de flotte blomster.

 

Aflang dekoration på bark med æg, nacisser og ranunkler

 

Påskedekoration på bark med æggeskaller og forskellige blomster i gule farver

 

Denne dekoration er lavet på et forholdsvis flat stykke bark. Her er påsat æggeskaller med limpistol, derefter påsat lidt mos enkelte steder. Derudover er der pyntet med påskeliljer, craspedia, ranunkler og forårsgrene med små hvide blomster fra haven. 
Også her er det muligt at skifte blomsterne til lige dem du ønsker, og derved opnå et helt andet udtryk. Det smarte med dekorationen er den kan bruges igen og igen. 

 

Påskedekorationer i glas

 

Du kan også lave søde påskedekorationer i glas. Her er to forskellige dekorationer som er lavet i samme stil og udtryk, med næsten samme materialer. Men alligevel forskellige.  

 

Påskeliljer i glaskrukke

 

Påskeliljer i glasvase med æg

 

Her er påskeliljerne taget ud af deres potte, derefter er der viklet lidt fehår rundt om jorden, så den ikke ses så tydeligt. Der er på toppet lagt et par vagtelæg.

(Fehår er et naturmateriale der er rigtig godt at bruge som f.eks. redemateriale)

 

Påskeliljer med vaskede rødder 

 

vaskede påskeliljeløg i glaskrukker med vagtelæg

 

Disse små dekorationer er lavet i lidt mindre glas. Her er påskeliljerne vasket fri fra jord, så de flotte hvide rødder er rene. Her har vi også brugt en lille smule fehår, vagtelæg og også fjer. I denne påskedekoration er hele arrangementet lavet mere nede i glasset.  

 

 

Se mere på vores Instagram profil bloomit.dk og på vores Facebook ved samme navn, der deler vi løbende videoer, både DIY, inspiration, tips og helt almindelig videoer hvor du kan se vores arbejde med blomster.

Vi håber du vil følge med.  

 


Se mange flere påskeblomster her ?