Sådan redder du dine planter

En vissen plante er ikke nødvendigvis en død plante. Ofte skal der ikke mere til end lidt kærlig pleje og nogle justeringer i hverdagen for at få din grønne ven til at strutte af liv igen. Uanset om du har overvandet, glemt at gøde eller placeret planten et forkert sted, så er der håb. Læs med og få vores bedste råd til at redde dine planter – og genfind glæden ved et grønt og levende hjem.

Undgå overvanding af dine planter

Selvom din dårlige samvittighed muligvis tynger dig, og du bare gerne vil overøse dine planter med kærlighed i form af vand, kan du risikere at drukne dem, hvis du giver dem for meget vand. Overvanding er en af de hyppigste dødsårsager hos planter. Du kan gøre en af to ting for at undgå overvanding:

  • Hvis din plante stadig står i sin potte. Så kan du tage den op af potteskjuleren og sætte den i et kar med vand i ca. 30 minutter. Det giver din plante mulighed for at suge det vand til sig, som den skal bruge. Du kan også vande den direkte ned i potten. Det giver vandet mulighed for at løbe ud af de huller, der er i bunden af potte.
  • Har du plantet dine plante om eller overvejer du at gøre det? Så kan du med fordel putte lecakugler i bunden af potten. Det hjælper med at dræne jorden, så planten ikke sopper i vand.
Lecanødder

Giv dine planter den rette næring

Måske er dine planter begyndt at se trætte og kedelige ud. Det kan være fordi der ikke er nok næring i jorden. I stedet for at smide kaffegrumset ud fra morgenkaffen. Så kan du med fordel bruge det til at gøde din plante så den kan rejse sig og stå lige så flot, som den da du købte den.

Jord

Undgå solskader – ikke alle planter elsker direkte sollys

Solens varme stråler kan være skønne for os mennesker – men det betyder ikke, at dine planter har det på samme måde. Mange stueplanter trives faktisk bedst i lys uden direkte sol, da for meget sol kan svidde bladene og udtørre jorden for hurtigt. Overvej derfor at give din plante en pause fra vindueskarmen og find et sted med blødt, indirekte lys – det vil ofte gøre underværker.

Monstera plante i krukke står på gulv

Med de rette justeringer i vanding, gødning, lys og placering kan du give dine planter en ny chance for at trives. Det kræver hverken grønne fingre eller avanceret udstyr – bare lidt opmærksomhed og kærlig pleje.

Har du også afskårne blomster i hjemmet og vil gerne få dem til at holde længere? Så læs vores populære guide: Sådan holder afskårne blomster sig bedst – og få mest muligt ud af dine buketter.

Gør dit hjem grønnere og gladere – se vores udvalg af indendørs planter og få dem leveret direkte til døren.

God fornøjelse med dine planter!